Formativ og summativ vurdering

I forbindelse med responsgivning, findes der 2 former for vurdering jeg har læst om, som jeg lige vil ridse op her:

Formativ vurdering er undervisningsvurdering:

Det er en tilbagemelding på en tekst i proces, der peger mod forbedrings- og udviklingspotentialet i teksten. Ved formativ vurdering indgår læreren en aftale med eleven om at bedømme teksten undervejs i forløbet – det er respons i forkant af læring. 

Summativ vurdering er bedømmelsen af det færdige produktet:

Dette afslutter læringsprosessen. Man kan bruge suppesmagning som metafor for denne forskel: Når kokken smager på suppen er det en formativ vurdering han foretager, han smager ikke for at bedømme det færdige produkt, men for at foretage en analyse for at vide hvad der må gøres, for at resultatet skal blive bedst muligt. Når restaurantgæsterne smager på suppen, så er det en summativ vurdering, det er det færdige produktet som bedømmes. 

Den traditionelle stilretter har afsæt i en summativ evaluering, hvorimod den gode skrivevejleder med afsæt i den kreative genreskrivning, derimod vælger det bedste fra alle evalueringsformer som omdrejningspunkt for sin respons, herunder den formative vurdering, hvor man kan forebygge fejl der ville have fået med den røde skriver.

Kilder:

• "Fem teser om funksjonell respons på elevtekster" af Trygve Kvithyld og Arne Johannes Aasen - PDF kan hentes her
• Skrivelyst og Læring s. 190