mandag den 3. december 2012

Lyrik: Analyse af "Nogle gange"


Nogle gange

Nogle gange
Må man dræbe et dyr
Og æde det
For at få energi
Til i morgen

Nogle gange
Må man ødelægge noget
For at få noget andet
Til at gro

Nogle gange
Må man sige nej
For senere at sige ja
Til noget andet og bedre


Digtet er et minimalistisk knækprosa, der henvender sig de yngre elever. Motivet i digtet er overordnet set destruktion – både af dyr og ting, men også ord, f.eks. det at ”ødelægge” et nej ved at sige ja.

Temaet er, at nogle gange er man nødt til at gøre noget selvom man ikke har lyst til det, for at det hele går op i en højere enhed. Man kan kalde dette for ”Det nødvendige onde”, eller det at ”Målet helligere midlet”.
Det kan både være at man er nødt til at slå dyr ihjel for selv at overleve, men også at man er nødt til at rydde nogle arealer for at opføre nye bygninger, hvad enten det er til boliger, erhverv eller andet.

For at understrege denne nødvendighed som en trist ting disse ting kan have over sig, er der nogle gentagelser i digtet. ”Nogle gange må man…” gentages i alle 3 vers og netop gentagelsen er med til at betone nødvendigheden her som en vemodig ting, og måske også lidt undskyldende, da det jo kun er ”nogle gange” at man er nødt til at destruere for at opbygge noget nyt eller noget andet.

Der er kun et enkelt billedsprog i digtet, til gengæld er det meget sigende og bærende for helheden og opfattelsen af digtet. Billedsproget lyder således: ”Nogle gange må man ødelægge noget, for at få noget andet til at gro”. Her opstår også modsætningen mellem destruktivisme og konstruktivisme, der også understøttes af følgende ordmodsætninger der er at finde i teksten:
Dræbe/energi
Ødelægge/gro
Nej/ja

På trods af at digtet er knækprosa er der lidt lyd i det, der gør det flydende at læse. Eksempelvis er der assonans ved ”må man”, ”for at få”, og ”nogle gange”. Ydermere så er syntaksen fin, hvilket gør den letlæselig.

For de yngre elever er det et rigtig godt digt, da det formår at sige meget med forholdsvis få ord og formuleringer. Budskabet om ”det nødvendige onde” kan godt være svær for eleverne i den aldersgruppe at forstå, hvorfor digtet også rummer et vis dannelsesaspekt. Det kan være spørgsmål der optager børn, såsom hvorfor man er nødt til at slå de små kalve i stalden ihjel, eller tage æggene fra hønsene for at koge dem i vand. Ligeledes kan det også være det dilemma hvor man har en trang til at sige nej, men ender med at sige ja pga. nogle præmisser.

Der er mange emner der kan tages op ud fra dette digt, og en god måde at tage hul på dem er ved at lade eleverne komme på banen med deres erfaringer og tanker.



Camilla Jensen
d. 3-12-2012
Dansk 11.22

1 kommentar:

  1. Tak... Et fremragende og overset digt, jeg har ikke hørt det før:-) Jeg har ikke læst så meget af det du har skrevet om digtet, men det er heller ikke nødvendigt i første omgang for mit vedkommende.

    SvarSlet