onsdag den 26. september 2012

At skrive et essay


Der bliver diskuteret en del om hvad et essay er, så nu vil jeg - personligt - forsøge at finde frem til det! Jeg har mig dog en lille hjælper - "Skriftens Veje".

Heri er der lidt godt at finde omkring det at skrive essays. I bund og grund vil det jo sige at: 

"undersøge noget samtidig med at man fremstiller det."
s. 149

Når man skal i gang med at skrive et essay, er det mest essentielle jo, at finde ud af hvad man vil skrive om og hvorfor. Sommetider er dette forudbestemt fra læreren, andre gange står det frit for. For nogle kan det lægge op til skriveblokade, at man selv skal finde ud af hvad og hvorfor, men der kan man som lærer stadig vejlede ved at stille åben spørgsmål omkring eleven der skal skrive. F.eks. hvilken sport kan du lide? Er der et problem ved denne sport? Osv. 

Der er meget rart med et lille skelet at kunne bygge sit essay op efter, så ved man da forhåbentlig hvordan man skal tage hul på emnet man skal skrive om.

Opbygning af essay
  • Anslag
    • Introduktion
    • Oplevelse
    • Læserhenvendelser
  • Sagsredegørelse
    • Orientering
    • Fokus på emnet
  • Argumentation
    • Ræssonnement - tænke over og drage en logisk slutning af noget
    • Modstilling
    • For/imod
  • Eksempler
    • Historik
    • Fortællinger
    • Kilder
  • Afslutning 
    • Pointeret sammenfatning
    • Tilbage til udgangspunktet

Derudover er der nogle gode råd til, hvordan man kan skrive sit essay. Jeg har herunder skrevet dem op, der er en del punkter, og umiddelbart kan man godt drukne i dem, man skal dog huske på - at det kun er råd, og derfor ikke livsnødvendigt at få det hele med i sit essay. 
Jeg har markeret det jeg syntes er væsentligst med fed.
  • Vælg et emne, som er alment interessant, og som du har en personlig vinkel på
  • Research på nettet og i bøger: Dan et overblik, find et afsæt, men lad være med at kopiere
  • Find gode citater eller positioner inden for en problematik
  • Tænk historisk: Hvordan har man belyst emnet før? Og hvordan kan du inddrage historikken på en produktiv måde, uden at du fortaber dig i Adam og Eva-oprindelsestænkning?
  • Find din personlige indgang til emnet og inddrag gerne egne oplevelser
  • Skriv en tekståbning, der udgør et kreativt vækstpunkt for forgreninger
  • Inviter læseren ind i dit oplevelses- og tænkerum
  • Prøv at skrive pointeret og flydende
  • Går du i stå, må du tilbage til researchen igen
  • Brug billedsprog og retoriske virkemidler som f.eks. læserhenvendelser, spørgsmål, selvkorrektioner mv.
  • Etabler modstillinger mellem positioner, skab modsætninger, som giver din pointe kontrast
  • Inddrag citater, historik, anekdoter eller egne oplevelser
  • Sørg for en pointeret afslutning

Du kan også se en videovejledning der er lagt ind på YouTube her. Den virker meget fornuftig, men vær dog obs på, at den er mindet på et eksamenssæt hvor man skal skrive et essay.

Kilder:
Skriftens Veje s. 149-151

When writing your essays, I encourage you to think for
yourselves, while you express what I'd most agree with.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar