Berettermodellen som værktøj til skriveudvikling (fiktion)

Jeg var i praktik i januar 2012 i en 5. klasse. Mine medpraktikanter og jeg havde forberedt hvad vi syntes var en fantastisk opgave til klassen: "Skriv jeres eget eventyr med eventyrtræk"... Så det var selvfølgelig hvad klassen gjorde. Vores fokus lå på, om eleverne evnede at få de eventyrtræk og gode beskrivelser de havde lært om i de forgående par uger,  med i deres tekst. 

Nogle elever havde fanget eventyr "konceptet" 100%, mens andre fik blandet science fiction, gys og grus og semikedelige fortællinger ind over. Sandt at sige fik jeg ikke læst alle eventyr grundigt nok set i bakspejlet. Min tilbagemelding til eleverne var okay, men grundlaget for min tilbagemelding manglede noget hold. Der er mange ting at tage fat i når man skal tilbagemelde, men for at holde en rød tråd i opgavebeskrivelsen og tilbagemeldingen - og for ikke at sable eleverne ned - må man holde sig til 2-3 ting, gerne ros-ris.ros, så eleven går fra opgaven med en konstruktiv kritik og hovedet højt.

Vi har nu en måneds tid senere oppe på seminaret læst lidt om læseundervisning og genreskrivning, og jeg er allerede (imponerende nok) blevet klogere siden praktikperioden! :) For det at give eleverne en besked om, at de skal "skrive deres eget eventyr med eventyrtræk" er ikke en klar nok defineret opgave som lærer. Det går an med en sådan beskrivelse når man er praktikant, da man ikke har de samme forudsætninger for at kende klassen, men hvis man vil have noget mere udvikling på klassens skriveegenskaber, så skal der altså noget mere kød på opgavebeskrivelsen.

Marlene Muhlig og Mette Teglers skriver om Berettermodellen som et redskab til skrivning indenfor fiktion i "Skrivelyst og Læring", hvilket jeg finder interessant. 

De foreslår bl.a. at man som lærer bruger berettermodellen som en slags brainstorm, så eleverne inden de går i gang med deres skrivning kan danne sig et overblik over hvilken drejning deres tekst skal tage, og være bevidste om de spændinger der gerne skal opstå for at holde læseren interesseret. 

Berettermodellen illustreret som hval 

- en god måde for de mere visuelle elever at huske modellen på.

Jeg finder personligt modellen overskuelig, og kan sagtens forholde mig til at den kan bruges som et værktøj i elevernes skriveproces, fremfor at man som lærer plaprer løs om anslag, præsentation, uddybning osv. Den bølge der er langs hvalens ryg forklarer ganske fint, overordnet set, hvordan udviklingen i det skrevne kan bygges op så det fanger læseren. Med den i baghovedet hos eleverne, tror jeg på at det vil lette elevernes arbejdsproces med skrivning.

Dette er jo kun en mulighed ud af mange til at tilrettelægge undervisning indenfor fiktionsskrivning på. Havde vi brugt den til eleverne i praktikken som det andet krav til deres opgaveløsning, så ville vi nok være komme et par af de noget misforståede opgaver til livs, inden de overhovedet kom ned på papiret. Samtidig ville skriveprocessen heller ikke forvirre eleverne så meget, når deres tanker skal omsættes til ord, der yderligere skal omsættes til skrift. 

Jeg har tænkt mig at prøve berettermodellen i fiktionsskrivning af i praksis før eller siden. Jeg håber at den til den tid giver pote og lettere elevernes forståelse for at skulle skrive så det bliver interessant, og fastholder læseren til teksten :-)