Om projektarbejde

Så har vi dag haft en gæsteunderviser. Det er altid lidt spændende, når der kommer et nyt ansigt op til tavlen, enten er det personen har at byde på interessant, eller også er det døsenskedeligt. Der er intet imellem, når det er gæstelærerer. Heldigvis - var gæstelæreren i dag spændene nok at høre på, og det var værd at tage lidt noter.

Ole fra Marievangsskolen i Slagelse har arbejdet med projektarbejde i skolen de sidste 6 år. Vigtigst af det Ole i dag gennemgik, må i bund og grund som lærer være, at strukturerer projektforløbet inden det skydes i gang. Under min praktik i januar 2012, var jeg ved at gå i koma den sidste uge, da der var emneuge. Tre 5. klasser skulle have dette på samme tid, på kryds af klasserne, efter deres interesse ud fra det valgte emne. Kort fortalt blev det noget juks, da lærerne ikke var klar til at vejlede fra start af, hvilket medførte at eleverne blev forvirrede og endte med at rende rundt på gangene. 

Her er nogle gode forslag til hvordan man kan gribe projektarbejdet an, planlæggelsesmæsigt og i praksis. Først skitsere jeg det overordnet i punktform, hvorefter jeg uddyber det.

Projektarbejde:
(Procesorienteret)

1. Overemne (bestemmes af læreren)
2. Brainstorm - underemner 
3. Gruppedannelse (max 4)
4. Brainstorm - problemstillinger
5. Lug ud i problemstillinger
6. Opdel hv-spørgsmål i 
• Beskriv
• Analyser
• Diskuter
7. Skema
8. Problemformulering - sammenhæng af B-A-D

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

1. OveremneOveremnet kan nemt vælges af læreren, da det er problematisk at have eleverne med inde over dette punkt, rent tidsmæssig. Læreren kan også nemmere vælge et overemne ud fra hvad han eller hun syntes er relevant for eleverne. 

2. Brainstorm i klassen

Lav sammen med eleverne i plenum en brainstorm om et bestemt emne, f.eks. ungdomsliv. Lad eleverne få ordet og skriv underemner op på tavlen.

3. Gruppedannelse
Eleverne skal herefter vælge gruppe ud fra det emne der interesserer dem. Vær opmærksom på hvordan de deler grupperne, f.eks. hvis man ved at nogle arbejder useriøst eller dårligt sammen

4. Brainstorm i grupperne

Når eleverne har fundet ud af hvilket emne de vil arbejde med, så laves der endnu en brainstorm, denne gang om problemformuleringen i gruppen, hvor der findes underpunkter der kan arbejdes med. Brug gerne hv-spørgsmål.

Er underemnet for bredt, kan dette med fordel indsnævres eller specificeres, f.eks. kan sociale medier i dette eksempel være Facebook og Twitter.

5. Lug ud i problemstillingerne

For at underemnet og projektarbejdet ikke bliver for tungt, så skal eleverne luge ud i deres hv-spørgsmål. De skal koncentrere sig  om de punkter der giver mest til opgaven.

6. Opdel hv-spørgsmål i B-A-D

Når der er blevet luget ud og eleverne sidder tilbage med de hv-spørgsmål fra deres problemstilling de gerne vil arbejde videre med, skal disse deles op i B-A-D, der lidt er taget ud fra Blooms taksonomi (se mere om den her). 

Som Ole så fint sagde det, så kan man ikke lave en ordentlig analyse hvis ikke man har styr på beskrivelse, og man kan ikke lave en ordentlig diskussion, hvis man ikke har styr på beskrivelse og analyse. 

Her er de tre trin i B-A-D:

• Beskriv: 
• Simple hv-spørgsmål, der er konkrete
• Hvilke sociale medier er der?
• Hvor mange sociale medier er der?
• Hvem bruger de sociale medier?
• Hvad bliver de sociale medier brugt til?

• Analyser: 
• Hvorfor bruger mange virtuelle sociale medier frem for reel social kontakt?
• Hvorfor er det nemmere at mobbe ved hjælp af sociale medier?

• Diskuter: 
• Rimelighed/alternativer
• Handlemuligheder

7. Skema

Som et led i denne proces, kan man med fordel (rigtig meget fordel) udarbejde et skema, hvori eleverne plotter ind, hvem der gør hvad hvordan osv.

Jo mere styr eleverne har på deres plan, jo bedre kan de selv få et overblik. Et stillads som dette letter også lærerens arbejde og hjælper til at vurdere mere fagligt, fremfor at læreren siger "det ser fint ud", da han eller hun bedre kan se hvad eleverne har gjort og hvilken vej de går, hvor langt tid de har tilbage osv. Samrabejdet vil forløbe mere smidigt, så at sige. 

Skemaet herunder kan selvfølgelig godt indeholde flere funktioner, f.eks. forventet tidsforbrug, kontaktpersoner osv.

8. Problemformuleringen
Problemformuleringen udarbejdes ud fra B-A-D. 

9. Fremlæggelsen

• Fremlæggelsen skal vise svarene på de beskrevet spørgsmål!
• Inddrag interessante metoder til at fremlægge, så ikke det bliver kedeligt
• Brug problemformuleringen som styringsredskab. På denne måde ryger man ikek væk fra den røde tråd, og kan nemmere kassere de ting, der ikke har så meget at gøre med ens emne

10. Evaluering

• Vent, slut! Fik ikke fat i det hele :) 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Og så lige et fif fra Filbert! Under responsgivning, der kan det være interessant at filme elevernes fremlæggelse. På den måde kan eleverne selv se, hvordan de har optrådt og hvordan det faglige niveau er. Jeg syntes, at det er en god idé. Jeg har selv været underlagt denne metode, dog til håndbold - for at se det tekniske, men også i sin tid på sergentskolen, da vi underviste. Det kan være grænseoverskridende at blive filmet og at skulle se det selv bagefter, men det er klart en hjælp, da det åbner øjnene for en selv langt bedre. Og hvis man vil udvikles (hvilket alle jo vil... Eller skal...) så er selvindsigt en nødvendig ingrediens.