Da jeg startede med at læse denne tekst af Søren Marquardt Frederiksen, kom jeg straks til at tænke på min observatopnsopgave fra 1. år på seminariet. Karen, Lasse, Thomas og jeg var ude at observere i en 3. klasse på en privatskole i Haslev. Læreren havde et kanon godt tag på ungerne, og der var ro i klassen under oplæsningen fra eleverne. Da der blev afholdt gruppeareejde fik de lov at gå i de grupper de havde lyst til, og afslutningsvis skulle de op foran klassen og fremlægge. Jeg blev positivt overrasket, da jeg så hvor godt denne unge klasse klarede sig deroppe. Det var et helt naturligt moment for dem der fremlagde og dem der lyttede. Vi spurgte indt til metoden til læreren, og hun forklarede at sådan var det bare i hendes lektioner. Hver gang eleverne havde arbejdet med noget, så skulle de op og præsentere det foran den øvrige del af klassen. Den nyttede ikke andet, for det er i sidste ende også det de skal til afgangseksamen i 9. klasse - og i øvrigt også i mange andre henseender. FANTASTISK tænkte jeg - det her er en af de forholdsvis nemme, men super vigtige tiltag, jeg vil tage med mig når jeg skal ud at være lærer.
Denne tekst understøtter blot det syn på mundtlighed i klassen. Tilsyneladende har man "speech lessons" i Canada og USA, hvor eleverne træner mundtlighed ved at argumentere for en sag, mens de øvrige lytter. Ligeledes er der også "Speech competitions"; som mange sikkert har set i amerikanske film og tv-serier, hvor det her står i rigtig høj kurs, at kunne udtrykke sine meninger og "vinde" folk over på sin side.
Speech competition ved Palisade High School
For mig at se ville en lektions mundtlighed om ugen i den danske folkeskole være fremragende, med en komination af mundtlighed i de øvrige timer, som f.eks. læreren jeg observerede gjorde. Noget der virklig understøtter dette for mig at se, er den uro vi finder i den danske folkeskole, og mangel af respekt for folk der har ordet. Mon ikke disse 7 fordele der er ve mundtlighed, til dels kunne være med til at afhjælpe denne uro derude?? Det tror jeg :)
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Her får du de 7 trin,der hjælper eleverne mod en bedre mundtlig fremstilling:
1. Vi er alle i samme båd
- Få alle elever op og stå foran de andre, mens de holder en tale på 1 minut
- Emnet for talen: personlig beretning der beskriver en af følgende:
- God/dårlig sommerdag
- God/dårlig juleoplevelse
- Der skal indgå: hvornår, hvor, hvad
- Forinden talen skal man hurtigskrive i 5 minutter om emnet
- Herefter sorterer eleverne i idéerne og får 10 minutter til at forberede en mundtlig fremstilling heraf
- Man kan lade 5 elever stå deroppe sammen, og gå på skift mellem talerne
- Efterfølgende behøver læreren ikke at kommentere på hvert enkelte elev
Formål:
- Eleverne føler at de bliver udsat for det samme, og herved er i samme båd, og er lige sårbare
- At gøre en personlig beretning levende, så eleverne her så småt lærer at appellere til sanserne
- Hurtigskrivningen gør, at talerne ved at ingen har haft perfekte forudsætninger for talen, og derved at ingen har en perfekt form
- Kommentarerne er overflødige, da talen skal føles som en sejr, en grænse de har overskredet med succes
2. Giv kritik der er kærlig, konkret og konstruktivt
- Som lærer skal man instruere eleverne i at give kritik
- Dette kan gøres ud fra de tre K'er, hvor man skal være:
- Kærlig - start med noget rosende. Hvis du går lige på med hård kritik, vil taleren ikke lytte
- Konkret - der skal peges på noget konkret i talen, så taleren ved hvad der var godt og skidt
- Konstruktiv - dette hjælper taleren med at få en idé om, hvordan han eller hun forbedrer sig
Formål:
- Når der skal gives kritik, så er det for at vurdere om talen var levende, dette kan ses ud fra følgende virkemidler:
- Bliver der talt til sanserne? Hvad ser, hører og lugter vi? Osv...
- Optræder der personer, der gør noget i historien?
- Er der konkrete detaljer som nittearmbånd og halstatoveringer?
- Er der sceniske detaljer?
- Er der replikker?
3. Få styr på nervøsiteten
- Nervøsiteten er ikke kun en energi der udløser negativ stress, den hjælper også en til at virke tændt og engageret - og netop derfor skal man hilse nervøsiteten velkommen
- Nervøsiteten skal ikke styre og blokere ens tale
- Nervøsiteten skal ikke styre og blokere ens tale.
- Her nogle råd om , hvordan nervøsitet tackles
- Forberedelse skaber tryghed og formindsker nervøsiteten
- Dybe vejrtrækninger giver ro - man har nemt tendens til at hyperventilere i nervøse situationer, men dette forværrer blot det hele, da der ikke kommer ilt nok ud i kroppen
- Plant fødderne solidt på gulvet - så føler du at du har et robust ståsted
- Planlæg krop og stemmeføring
- Forsøg at hold øjenkontakt - hvis det er svært så ig på folks pander. Øjenkontakt skaber nærvær til dig og det du snakker om
- Varm kroppen op - nervøsitet kan fastlåse kroppen, så dette hjælper med at bryde dette
- Hold dig til et overskueligt manuskript - så mister du ikke overblikket
- Husk talen - øv den så den sidder fast i hovedet
4. Få styr på stemmen
- Stemmeføringen er altafgørende for, om tilhørerne finder det du siger interessant
- Gode råd:
- Tal passende langsomt
- Hold små pauser efter vigtige pointer
- Lav kæbeøvelser: åbn munden helt op og helt i
- Sørg for temposkift i stemmeføringen
- Brug tone og læber aktivt
- Beton vigtige ord ved at lægge tryk på dem, og holde pause efter dem
- Hav en rolig og fokuseret vejrtrækning. Denne påvirker din stemmeføring
5. Få styr på kroppen
- Gode råd:
- Virk naturlig, engageret og venlig
- Udstrål at du vil dine tilhørere noget vigtigt
- Vis lyst til at være på
- Stå med rank ryg, brystet skudt frem og fødderne solidt plantet i gulvet. Dette signlere styrke og sikkerhed i det du vil sige
- Vær åben i din kropsprog, fremfor sammensunken og lukket
- Gør brug af gestik i et passende lejde
- Armbevægelser skal understrege det, man siger
- Undgå forvirende fagter
- Kig ikke ned i gulv eller loft
- Hav et fast blik, der ikke er bange for at fastholde
- Kig rundt i hele lokalet, og ikke kun på en person
- Brug hele ansigtet og hav en levende mimik til at fortælle med
- Smil til folk og vis at du vil dem noget godt
- Udstrål at du er positiv og venlig
- Vis at du er sikker i din sag
- Eleverne inddeles i grupper der skal argumentere for eller mod et emne
- Det er irrellevant hvordan ens personlige holdning til emnet er
- Hver gruppe får 30 minutter til at forberede deres oplæg
- Oplægget skal inddeles således
- Begyndelse
- Redegørelse
- Argumentation
- Indvendinger
- Slutning
- Eleverne lærer at argumentere for/imod en sag
- Brug evt. argumentationsmodellen der bl.a. findes i Helle Hvass' "Retorik - at lære mundtlig formidling"
- Når eleverne opnår nok tryghed i det at udtrykke sig mundtligt over for de andre, skal de endnu engang holde et oplæg. Denne gang skal det dog være 3 minutter langt.
- Hvis eleverne blokerer nemt, kan man lave nogle øvelser der hurtigt giver idéer til hvad eleverne kan tale om
- Øvelse 1: Brainstorm
- Øvelse 2: Hurtigskrivningsøvelse
- Øvelse 3: Fire korte hurtigskrivningsøvelser
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Og her får du de 7 formål ved de 7 trin:
- Præsentationspresset kan være så stor en faktor der gør at man går i baglås og glemmer det man skal sige (hvilket er vældig pinligt...
- Få derfor "aflivet" usikkerheden, de røde kinder, de svedige håndflader og det galoperende hjerte der banker derudad.
- De usikre elever vil lære, at de har en stemme og en mening, og at dette betyder noget
2. Eleverne lærer at lytte til andre og have respekt for andes synspunkter
- Når eleverne lærer får opbygget en kærlig og konstruktiv kultur for kritik, så vil de her også lærer at forstå, at alle har ret til at ytre sig, selvom man ikke nødvendigvis er enige i de punkter der ytres.
3. Eleverne lærer at tage ansvar for hinandens læring
- Der vil herefter opstår en kultur, så snart eleverne har lært at bidrage konstruktivt og positivt. Eleverne vil begynde at tage ansvar for sin egen argumentation, og hjælpe andre med at blive bedre til at argumentere.
4. Eleverne lærer at argumentere for et synspunkt
- I dag er der meget "synes" som er opstået, ud far brugen af sociale medier - med hvorfor synes man?
- Det er vigtigt at lære eleverne, at gå bagom det de synes og få argumenteret hvorfor
- De vil her opdage, at er argumentationen i orden, så kan man påvirke de valg, vi foretager, og at det derfor er vigtigt at kunne argumentere.
5. Eleverne lærer at vurdere andres argumentation kritisk
- Med alle de inputs vi alle får i dag gennem medier, om det er tv avisen, reality programmer, bøger eller venner, kollegaer, reklamer osv., så er der meget der kristisk skal sortere fra, hvis ikke man skal overgive sig selv til at tro på det hele
- Meget er ikke neutrale information, men påvirkes af et mål. Det kan være svært at se og finde dette sommetider
- Når eleverne opbygger kendskab til at argumentere, så vil de samtidig opbygge redskaber til at lave kritiske vurderinger af, hvordan folk forsøger at påvirke dem
- Også et dannelsesmæssigt vigtig punkt som lærer, at få formidlet til eleverne
6. Eleverne lærer, at der er forskel på mundtlig og skriftlig sprog
- Ved at lade eleverne arbejde med forskellige skriftlige formidlinger og lade dem ændre disse til mundtlige, får de indsigt i, at sprog og informationer bliver tilegnet på forskellige måder, alt efter om det er form af lyde eller på skrift
7. Eleverne lærer, at sproget kan have forskelligt udtryk og dermed forskellige formål
- Sprog kan have en informerende, underholdene og argumenterende funktion
- Det er vigtigt at eleverne kan skelne mellem disse og genkende dem.
- Jeg tænker allerede nu, at en interessant person at arbejde med, er Anders Matthesen, der er bundkritisk på mange punkter, men præsenterer det på en underholdene og samtidig yderst argumenterende måde
"Argumenternes styrke afhænger af den målgruppe, man vil overbevise"
s. 30
"Når eleverne lærer at argumentere,vil de opleve, at de kan påvirke de valg, vi foretager, hvis de argumenterer godt"
s. 30
"Når man laver hurtigskrivning, suspenderer man den indre kritiker og tænker kun på at lade idéerne flyde frit"
s. 32
"Det kan godt være ubehageligt at modtage kritik, indtil man har vænnet sig til det"
s. 35
"Nervøsiteten skal ikke styre og blokere ens tale"
s. 36
"Det kan hjælpe på nervøsiteten, hvis man siger, at man har gjort det så godt man kan.
Det kan godt være, at man kan gøre det bedre om et halvt år, men lige nu har man gjort det så godt man kan"
s. 37
"En tale skal virke som om det er noget, man står og siger lige nu, og ikke som en oplæsning af en tekst"
s. 38
"En tale skal virke som om det er noget, man står og siger lige nu, og ikke som en oplæsning af en tekst"
s. 38
Kilder: Mundtlighed - teori og praksis s. 28-47
Ingen kommentarer:
Send en kommentar