Nu er det tid til et indlæg om flowskrivning, som jeg netop har læst om i "Skrivelyst og Læring". Jeg faldt undervejs over nogle rigtige gode pointer, jeg kort vil ridse op her.
For det første skriver Bo Skjoldborg om Flow, som er et begreb jeg blev gjort yderst bekendt med sidste år i dansk- og psykologiundervisningen. Her en illustration af det at være i "Flow":
For det første skriver Bo Skjoldborg om Flow, som er et begreb jeg blev gjort yderst bekendt med sidste år i dansk- og psykologiundervisningen. Her en illustration af det at være i "Flow":
Altså - Hvis en elev keder sig eller forstår for lidt af undervisningen, så er denne elev uden for flow. Hvis eleven derimod føler sig tryg i læringssituationen og bliver fagligt udfordret indenfor en grænse hvor læringen stadig mestres, så er eleven "i Flow", hvilket nok må være best case scenario i et klasselokale. Teorien er udarabejdet af den ungarnske professor Mihaly Csikszentmihalyi.
For at vende tilbage til det læste, så kan flow jf. Skjoldborg bruges i forbindelse med skrivning, til at komme i "Skriveflow". Han nævner bl.a. Nonstop skrivning, hvor man skriver i et bestemt afgrænset tidsrum, uden at stoppe. Og hvorfor er det så godt, her er nogle punkter:
- Man skriver for at finde frem til noget af det, man har på hjertet
- Man får en fornemmelse af frihed og lettelse
- Man pirrer nysgerrigheden i forhold til at opdage endnu mere
- Processen kan blive en form for koncentreret, meditativt rum
Det er vigtig som lærer i en nonstop skriveproces ikke at rette dårlige formuleringer eller stavefejl, da det er indholdet der er i fokus, og ej at forglemme skrivelysten. En rigtig fremragende måde at kvæle denne lyst på, er ved at sable elevens tekst ned med røde streger og vejledning.
I stedet for dette skal man være positiv og anerkendende, hvilket kan lyde super pædagogisk (hvilket det i bund og grund også er) - men det giver alligevel ret god mening. Hvor meget har man selv lyst til at skrive et julekort til Tante Erna, hvis hun sender det retur med røde streger hist og her? Derudover så bidrager den positive og anerkendende tilgang også til et trygt læringsmiljø, og vil man fremme elevernes læring, så gør man det altså bedst i trygge rammer.
Den sidste ting jeg vil nævne i forbindelse med dette kapitel er, at Skjoldborg har 5 regler for energi- og flowfremmende skrivesamtaler, som minder en del om "Coaching" konceptet, jeg har blogget om her. De er:
- Hold fast i hovedsagen - skriverens budskab og hensigt
- Stil mange åbne spørgsmål - hv-spørgsmål
- Bed om lov, før du kommer med forslag - modvirker trangen til at ville løse problemerne hurtigt
- Negativ kritik er forbudt
- Udtryk hele tiden dine tanker som jeg-budskaber
Jeg siger ikke at jeg er helt enig i overstående, jeg er med på at negativ kritik ikke er sundt, men jeg går stadig ind for konstruktiv kritik. Hvis en elev har skrevet 2 linier på 20 minutter i en nonstop skrivning, så ville jeg være en ringe lærer hvis alt hvad jeg gjorde var at klappe i mine hænder og sagde "Dygtiiiigt, Peter". Det er selvfølgelig ud fra situationen og eleven, men jeg tror at man skal tage de 5 regler som værende vejledende, hvis man vil bruge dem i praksis.
Og så lige et godt citat at runde af med:
"Utålmodighed resulterer ikke alene i et dårligere resultat, det fører også let til manglende motivation og blokering, fordi man som skriver eller elev kommer til at associere skriveprocessen med præstationspres, stress, træthed og ubehag. Oplevelsen er selvforstærkende."
s. 61
Og hvorfor er det godt? Jamen det er det fordi, utålmodigheden netop dræber skrivelysten. Oftest vil der være en deadline på en opgave for eleverne, men så sørg for at så nok tid af til, så kriterierne for skrivningen kan lykkes. Og husk: Kvalitet frem for kvantitet ;)
Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis: "Skrivelyst og læring" s. 54-64
Ingen kommentarer:
Send en kommentar