søndag den 17. marts 2013

Lav et undervisningsforløb: Coraline


Sidste år i dansk fik vi en opsamlende opgave på forløbet literacy. Jeg har allerede blogget om Coraline her, men nu får du også dette med :)

Her er de punkter der var krævet af os, og nedenunder kan du se skærmdump fra den hjemmeside min gruppe kreerede til forløbet:

  • Lav et undervisningsforløb på 3-6 uger om læsning og skriftsprog på mellemtrinnet. Husk at oplyse klassetrinnet.
  • Lav en kort beskrivelse af klassen: hvor mange elever? 
  • Har nogle særlige forudsætninger (ressourcestærke) eller særlige behov (ekstra opmærksom/støtte)? 
  • Hvordan er deres generelle faglige niveau og hvordan er deres læse/skrivefærdigheder? Brug jeres erfaringer fra praktikken. 
  • Er der nogle særlige udfordringer eller medvindsfaktorer i klassen som I skal være opmærksomme på eller kan drage nytte af?
  • Beskriv rammerne for undervisningen, hvilke lokaliteter har I rådighed over (klasselokale, udearealer, ekskursionsmuligheder, fællesarealer osv. )
  • Sæt faglige mål (trinmålene og begrund alle de valgte mål); husk at der kan være en del fordele ved at tage færre, men præcise mål med! Brug: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Dansk
  • Beskriv hvilke it-midler I vil inddrage, begrund hvorfor. OBS! I arbejder i en af Danmarks rigeste kommuner!
  • Beskriv og begrund 1-2 undervisningsmaterialer I vil inddrage. I beskrivelsen er det tilstrækkeligt at vise et billede og lave en kortere beskrivelse af materialets syn på sprog og læring. Brug i stedet pladsen på at gå i dybden med konkrete opgaver fra materialet.
  • Brug jeres teoretiske viden om elevers læse- og skriveindlæring, læsestrategier og motivation for at skrive og læse. Sæt jeres teoretiske kilder på i parentes efter aktiviteten eller udsagnet eller som kilde.















mandag den 3. december 2012

Ethos, Pathos, Logos

Der findes 3 former for appelformer, som jeg her kort vil ridse op. De er meget gode at have i baghovedet til når man gerne vil opnå noget, hvadenten det er en 50'er fra sin far, låne bilen af sin mor eller hvad det nu kan være (kan ikke komme på flere eksempler;)

De er som følger:


Du vil meget sjældent komme ud for kun at bruge en af disse isoleret, men det kan da godt hænde. 

Her et eksempel på de 3 appelformer der præsenteres i X-Factor.
Kan du greje hvem der er hvem?? :)




Lyrik: Analyse af "Nogle gange"


Nogle gange

Nogle gange
Må man dræbe et dyr
Og æde det
For at få energi
Til i morgen

Nogle gange
Må man ødelægge noget
For at få noget andet
Til at gro

Nogle gange
Må man sige nej
For senere at sige ja
Til noget andet og bedre


Digtet er et minimalistisk knækprosa, der henvender sig de yngre elever. Motivet i digtet er overordnet set destruktion – både af dyr og ting, men også ord, f.eks. det at ”ødelægge” et nej ved at sige ja.

Temaet er, at nogle gange er man nødt til at gøre noget selvom man ikke har lyst til det, for at det hele går op i en højere enhed. Man kan kalde dette for ”Det nødvendige onde”, eller det at ”Målet helligere midlet”.
Det kan både være at man er nødt til at slå dyr ihjel for selv at overleve, men også at man er nødt til at rydde nogle arealer for at opføre nye bygninger, hvad enten det er til boliger, erhverv eller andet.

For at understrege denne nødvendighed som en trist ting disse ting kan have over sig, er der nogle gentagelser i digtet. ”Nogle gange må man…” gentages i alle 3 vers og netop gentagelsen er med til at betone nødvendigheden her som en vemodig ting, og måske også lidt undskyldende, da det jo kun er ”nogle gange” at man er nødt til at destruere for at opbygge noget nyt eller noget andet.

Der er kun et enkelt billedsprog i digtet, til gengæld er det meget sigende og bærende for helheden og opfattelsen af digtet. Billedsproget lyder således: ”Nogle gange må man ødelægge noget, for at få noget andet til at gro”. Her opstår også modsætningen mellem destruktivisme og konstruktivisme, der også understøttes af følgende ordmodsætninger der er at finde i teksten:
Dræbe/energi
Ødelægge/gro
Nej/ja

På trods af at digtet er knækprosa er der lidt lyd i det, der gør det flydende at læse. Eksempelvis er der assonans ved ”må man”, ”for at få”, og ”nogle gange”. Ydermere så er syntaksen fin, hvilket gør den letlæselig.

For de yngre elever er det et rigtig godt digt, da det formår at sige meget med forholdsvis få ord og formuleringer. Budskabet om ”det nødvendige onde” kan godt være svær for eleverne i den aldersgruppe at forstå, hvorfor digtet også rummer et vis dannelsesaspekt. Det kan være spørgsmål der optager børn, såsom hvorfor man er nødt til at slå de små kalve i stalden ihjel, eller tage æggene fra hønsene for at koge dem i vand. Ligeledes kan det også være det dilemma hvor man har en trang til at sige nej, men ender med at sige ja pga. nogle præmisser.

Der er mange emner der kan tages op ud fra dette digt, og en god måde at tage hul på dem er ved at lade eleverne komme på banen med deres erfaringer og tanker.



Camilla Jensen
d. 3-12-2012
Dansk 11.22

tirsdag den 20. november 2012

Follow up: Oktoberkursus

Haha, så er Karen og jeg kommet på LL's hjemmeside, fedt fedt fedt ;) Synes dog deres notat af vores udtalelser kunne være korrigeret noget bedre. Jeg lyder sku lidt dum med alle de "og"'er ;) 

Se hele indlægget her



fredag den 16. november 2012

Roman: "Døde piger lyver ikke" - "13 reasons why"

I sommers læste jeg en bog der hedder "Døde piger lyver ikke", eller på engelsk "Thirteen reasons why". Jeg havde set den ved bøgerne i Bilka nogle gange uden at købe den, men da jeg så stod og kiggede på den fjerde gang, ja - så røg den ned i indkøbskurven. 

Og heldigvis for det, for det var faktisk en rigtig god bog. Indholdsmæssigt var den hverken kompliceret eller dødsensspændende, men der var noget over det stilistiske der gjorde den interessant. Der er nemlig en båndet beretning fra en nu død pige om, hvorfor hun begik selvmord - og der er hele 13 grunde til dette...

Det var dog først da vi fik en opgave for i dansk på seminariet, at jeg lagde hovedet (næsten) helt i blød for at komme lidt mere i dybde med bogen. Jeg fik nemlig til opgave at præsentere en roman skrevet efter 2005, der egner sig til undervisning i udskolingen. Og her passede "Døde piger lyver ikke" jo perfekt ind.

Jeg har lavet en præsentation af materialet i Prezi. Du kan se den her, eller kigge i de slides jeg har lagt ind herunder.

Min forside er en masse piger med dybe tanker, forsøg på selvmord og vellykket selvmord.
Alt sammen noget der karakteriserer Hannah Baker. 


Jeg har valgt at vise den originale forside med den engelske titel, 
da jeg synes at den bedre skildre indholdet i bogen med de 13 grunde.

Her blot lidt info vedrørende bogen.


Her en illustration af de 13 grunde der bidrager til Hannas beslutning om selvmord.
Cirklerne er størst i midten af kæden, da det er her Hanna er mest presset.
Presset foretager sig på sin vis afslutningsvis, 
da Hannah har taget sin beslutning mere eller mindre,
og isolerer sig  

Her illustreres de stilistiske virkemidler Jay Ashton har gjort brug af.
Den gode gammeldags walkman, som Clay bruger til at lytte til de indspillede bånd fra Hannah.
Derudover er der et kort, som Clay følger, hvor Hannah har været,
i de forskellige situationer hun beretter om. 

Her har kort skrevet om hvad der er godt ved bogen og hvem den primært henvender sig til.
Den må efter min mening ikke bruges før 8. klasse, da det er nogle ret tunge oplevelser Hannah har.
Derudover er der også noget seksuelle beskrivelser, som jeg vil vente med at lade eleverne læse indtil tidligst 8. klasse.  

Bogen henvender sig til begge køn, da Clay også fylder meget i historien.
Han er forelsket i Hannah og har en masse følelser han ikke tør stå frem med. 

Der er masser af emner at tage fat i, herover er der blot nævnt nogle eksempler.

Bogen har taget så mange med storm at der er lavet en hjemmeside for den.
Se den her

For at sætte bogen lidt imod sig selv, så er det kritiske ved den, 
at den er meget subjektiv og primært set fra Hannahs synsvinkel. 
Enkelte gange hører man Clay sige: "Jamen det var jo ikke sådan det var, Hannah..."

Derudover er det til tider forvirrende og trættende, at historien kører rundt mellem monolog fra Hannah, indre tanker hos Clay, dialoger mellem Clay og andre, og symbolerne for "play", "pause, "stop".

På den anden side er det også det der virker for historien, og på denne måde gør bogen unik, 
da det skaber en helt anderledes atmosfære for fortællingen.

Det sidste slide jeg har er en fanposter der viser en filmplakat af filmatiseringen af bogen.
Der er endnu ingen film, men der har været rygter om en sådan Hollywood.

Dog er rygterne næsten 2 år gamle, så hvor langt man er nået med projektet 
- om det overhovedet er startet, eller om det er droppet, ja det ved jeg faktisk ikke.
Du kan læse lidt mere om det her

Sidst men ikke mindst så er bogen også på Google books her.

mandag den 12. november 2012

7 trin til mundtlighed

Da jeg startede med at læse denne tekst af Søren Marquardt Frederiksen, kom jeg straks til at tænke på min observatopnsopgave fra 1. år på seminariet. Karen, Lasse, Thomas og jeg var ude at observere i en 3. klasse på en privatskole i Haslev. Læreren havde et kanon godt tag på ungerne, og der var ro i klassen under oplæsningen fra eleverne. Da der blev afholdt gruppeareejde fik de lov at gå i de grupper de havde lyst til, og afslutningsvis skulle de op foran klassen og fremlægge. Jeg blev positivt overrasket, da jeg så hvor godt denne unge klasse klarede sig deroppe. Det var et helt naturligt moment for dem der fremlagde og dem der lyttede. Vi spurgte indt til metoden til læreren, og hun forklarede at sådan var det bare i hendes lektioner. Hver gang eleverne havde arbejdet med noget, så skulle de op og præsentere det foran den øvrige del af klassen. Den nyttede ikke andet, for det er i sidste ende også det de skal til afgangseksamen i 9. klasse - og i øvrigt også i mange andre henseender. FANTASTISK tænkte jeg - det her er en af de forholdsvis nemme, men super vigtige tiltag, jeg vil tage med mig når jeg skal ud at være lærer. 

Denne tekst understøtter blot det syn på mundtlighed i klassen. Tilsyneladende har man "speech lessons" i Canada og USA, hvor eleverne træner mundtlighed ved at argumentere for en sag, mens de øvrige lytter. Ligeledes er der også "Speech competitions"; som mange sikkert har set i amerikanske film og tv-serier, hvor det her står i rigtig høj kurs, at kunne udtrykke sine meninger og "vinde" folk over på sin side.

Speech competition ved Palisade High School

For mig at se ville en lektions mundtlighed om ugen i den danske folkeskole være fremragende, med en komination af mundtlighed i de øvrige timer, som f.eks. læreren jeg observerede gjorde. Noget der virklig understøtter dette for mig at se, er den uro vi finder i den danske folkeskole, og mangel af respekt for folk der har ordet. Mon ikke disse 7 fordele der er ve mundtlighed, til dels kunne være med til at afhjælpe denne uro derude?? Det tror jeg :)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 


Her får du de 7 trin,der hjælper eleverne mod en bedre mundtlig fremstilling:

1. Vi er alle i samme båd
    • Få alle elever op og stå foran de andre, mens de holder en tale på 1 minut
    • Emnet for talen: personlig beretning der beskriver en af følgende:
      • God/dårlig sommerdag
      • God/dårlig juleoplevelse
    • Der skal indgå: hvornår, hvor, hvad
    • Forinden talen skal man hurtigskrive i 5 minutter om emnet
    • Herefter sorterer eleverne i idéerne og får 10 minutter til at forberede en mundtlig fremstilling heraf
    • Man kan lade 5 elever stå deroppe sammen, og gå på skift mellem talerne
    • Efterfølgende behøver læreren ikke at kommentere på hvert enkelte elev             

     Formål: 
    • Eleverne føler at de bliver udsat for det samme, og herved er i samme båd, og er lige sårbare
    • At gøre en personlig beretning levende, så eleverne her så småt lærer at appellere til sanserne
    • Hurtigskrivningen gør, at talerne ved at ingen har haft perfekte forudsætninger for talen, og derved at ingen har en perfekt form
    • Kommentarerne er overflødige, da talen skal føles som en sejr, en grænse de har overskredet med succes

2. Giv kritik der er kærlig, konkret og konstruktivt
    • Som lærer skal man instruere eleverne i at give kritik
    • Dette kan gøres ud fra de tre K'er, hvor man skal være:
      • Kærlig - start med noget rosende. Hvis du går lige på med hård kritik, vil taleren ikke lytte
      • Konkret - der skal peges på noget konkret i talen, så taleren ved hvad der var godt og skidt
      • Konstruktiv - dette hjælper taleren med at få en idé om, hvordan han eller hun forbedrer sig
     Formål: 
    • Når der skal gives kritik, så er det for at vurdere om talen var levende, dette kan ses ud fra følgende virkemidler:
      • Bliver der talt til sanserne? Hvad ser, hører og lugter vi? Osv...
      • Optræder der personer, der gør noget i historien?
      • Er der konkrete detaljer som nittearmbånd og halstatoveringer?
      • Er der sceniske detaljer?
      • Er der replikker?

3. Få styr på nervøsiteten
    • Nervøsiteten er ikke kun en energi der udløser negativ stress, den hjælper også en til at virke tændt og engageret - og netop derfor skal man hilse nervøsiteten velkommen
    • Nervøsiteten skal ikke styre og blokere ens tale
    • Nervøsiteten skal ikke styre og blokere ens tale. 
    • Her nogle råd om , hvordan nervøsitet tackles
      • Forberedelse skaber tryghed og formindsker nervøsiteten
      • Dybe vejrtrækninger giver ro - man har nemt tendens til at hyperventilere i nervøse situationer, men dette forværrer blot det hele, da der ikke kommer ilt nok ud i kroppen
      • Plant fødderne solidt på gulvet - så føler du at du har et robust ståsted
      • Planlæg krop og stemmeføring 
      • Forsøg at hold øjenkontakt - hvis det er svært så ig på folks pander. Øjenkontakt skaber nærvær til dig og det du snakker om
      • Varm kroppen op - nervøsitet kan fastlåse kroppen, så dette hjælper med at bryde dette
      • Hold dig til et overskueligt manuskript - så mister du ikke overblikket
      • Husk talen - øv den så den sidder fast i hovedet

4. Få styr på stemmen
    • Stemmeføringen er altafgørende for, om tilhørerne finder det du siger interessant
    • Gode råd:
      • Tal passende langsomt
      • Hold små pauser efter vigtige pointer
      • Lav kæbeøvelser: åbn munden helt op og helt i
      • Sørg for temposkift i stemmeføringen
      • Brug tone og læber aktivt
      • Beton vigtige ord ved at lægge tryk på dem, og holde pause efter dem
      • Hav en rolig og fokuseret vejrtrækning. Denne påvirker din stemmeføring

5. Få styr på kroppen
    • Gode råd:
      • Virk naturlig, engageret og venlig
      • Udstrål at du vil dine tilhørere noget vigtigt
      • Vis lyst til at være på
      • Stå med rank ryg, brystet skudt frem og fødderne solidt plantet i gulvet. Dette signlere styrke og sikkerhed i det du vil sige
      • Vær åben i din kropsprog, fremfor sammensunken og lukket
      • Gør brug af gestik i et passende lejde
      • Armbevægelser skal understrege det, man siger
      • Undgå forvirende fagter
      • Kig ikke ned i gulv eller loft
      • Hav et fast blik, der ikke er bange for at fastholde
      • Kig rundt i hele lokalet, og ikke kun på en person
      • Brug hele ansigtet og hav en levende mimik til at fortælle med
      • Smil til folk og vis at du vil dem noget godt
      • Udstrål at du er positiv og venlig
      • Vis at du er sikker i din sag 


6. Argumenterende gruppeoplæg
    • Eleverne inddeles i grupper der skal argumentere for eller mod et emne
    • Det er irrellevant hvordan ens personlige holdning til emnet er
    • Hver gruppe får 30 minutter til at forberede deres oplæg
    • Oplægget skal inddeles således
      • Begyndelse
      • Redegørelse
      • Argumentation
      • Indvendinger
      • Slutning
    • Eleverne lærer at argumentere for/imod en sag
    • Brug evt. argumentationsmodellen der bl.a. findes i Helle Hvass' "Retorik - at lære mundtlig formidling"

7. Individuelle taler der argumenterer for et synspunkt
    • Når eleverne opnår nok tryghed i det at udtrykke sig mundtligt over for de andre, skal de endnu engang holde et oplæg. Denne gang skal det dog være 3 minutter langt. 
    • Hvis eleverne blokerer nemt, kan man lave nogle øvelser der hurtigt giver idéer til hvad eleverne kan tale om 
      • Øvelse 1: Brainstorm
      • Øvelse 2: Hurtigskrivningsøvelse
      • Øvelse 3: Fire korte hurtigskrivningsøvelser
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Og her får du de 7 formål ved de 7 trin:

1. Eleverne opnår sikkerhed i at opstille sig foran de andre og tage ordet
    • Præsentationspresset kan være så stor en faktor der gør at man går i baglås og glemmer det man skal sige (hvilket er vældig pinligt...
    • Få derfor "aflivet" usikkerheden, de røde kinder, de svedige håndflader og det galoperende hjerte der banker derudad.
    • De usikre elever vil lære, at de har en stemme og en mening, og at dette betyder noget


2. Eleverne lærer at lytte til andre og have respekt for andes synspunkter
    • Når eleverne lærer får opbygget en kærlig og konstruktiv kultur for kritik, så vil de her også lærer at forstå, at alle har ret til at ytre sig, selvom man ikke nødvendigvis er enige i de punkter der ytres.


3. Eleverne lærer at tage ansvar for hinandens læring
    • Der vil herefter opstår en kultur, så snart eleverne har lært at bidrage konstruktivt og positivt. Eleverne vil begynde at tage ansvar for sin egen argumentation, og hjælpe andre med at blive bedre til at argumentere. 


4. Eleverne lærer at argumentere for et synspunkt
    • I dag er der meget "synes" som er opstået, ud far brugen af sociale medier - med hvorfor synes man?
    • Det er vigtigt at lære eleverne, at gå bagom det de synes og få argumenteret hvorfor
    • De vil her opdage, at er argumentationen i orden, så kan man påvirke de valg, vi foretager, og at det derfor er vigtigt at kunne argumentere. 


5. Eleverne lærer at vurdere andres argumentation kritisk
    • Med alle de inputs vi alle får i dag gennem medier, om det er tv avisen, reality programmer, bøger eller venner, kollegaer, reklamer osv., så er der meget der kristisk skal sortere fra, hvis ikke man skal overgive sig selv til at tro på det hele 
    • Meget er ikke neutrale information, men påvirkes af et mål. Det kan være svært at se og finde dette sommetider
    • Når eleverne opbygger kendskab til at argumentere, så vil de samtidig opbygge redskaber til at lave kritiske vurderinger af, hvordan folk forsøger at påvirke dem
    • Også et dannelsesmæssigt vigtig punkt som lærer, at få formidlet til eleverne


6. Eleverne lærer, at der er forskel på mundtlig og skriftlig sprog
    • Ved at lade eleverne arbejde med forskellige skriftlige formidlinger og lade dem ændre disse til mundtlige, får de indsigt i, at sprog og informationer bliver tilegnet på forskellige måder, alt efter om det er form af lyde eller på skrift


7. Eleverne lærer, at sproget kan have forskelligt udtryk og dermed forskellige formål
    • Sprog kan have en informerende, underholdene og argumenterende funktion
    • Det er vigtigt at eleverne kan skelne mellem disse og genkende dem. 
    • Jeg tænker allerede nu, at en interessant person at arbejde med, er Anders Matthesen, der er bundkritisk på mange punkter, men præsenterer det på en underholdene og samtidig yderst argumenterende måde



"Argumenternes styrke afhænger af den målgruppe, man vil overbevise"
s. 30

"Når eleverne lærer at argumentere,vil de opleve, at de kan påvirke de valg, vi foretager, hvis de argumenterer godt"
s. 30


"Når man laver hurtigskrivning, suspenderer man den indre kritiker og tænker kun på at lade idéerne flyde frit"
s. 32

"Det kan godt være ubehageligt at modtage kritik, indtil man har vænnet sig til det"
s. 35

"Nervøsiteten skal ikke styre og blokere ens tale"
s. 36

"Det kan hjælpe på nervøsiteten, hvis man siger, at man har gjort det så godt man kan. 
Det kan godt være, at man kan gøre det bedre om et halvt år, men lige nu har man gjort det så godt man kan"
s. 37

"En tale skal virke som om det er noget, man står og siger lige nu, og ikke som en oplæsning af en tekst"
s. 38