Kreativ genreskrivning

Dorte Østergren-Olsen har en fået en idé! Ved at kombinere den Australske Genreskrivning med den amerikanske Creative Writing, får man Kreativ Genreskrivning. Og hvad er så alle de her begrebet for noget? Jeg tager dem lige fra en kant af...

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Australsk Genreskrivning/Genrepædagogik

• Mestring af de genrer der tæller i samfundet 
• Konstruktivistisk læring + instruktion
• Teaching-Learning Cycle - se mere her

Creative Writing

• Der læses og skrives i samme genre
• Der lægges vægt på at, at deltagerne både er læsere og skrivere 
• Når der gives respons vil bygge bro mellem talesprog og skriftsprog

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Altså, vil hun kombinere disse to. Ærlig talt er jeg ikke helt selv med på "klumpen" endnu med dette, så jeg vender nok tilbage senere og tilføjer lidt :)

I teksten vender hun lidt emnet respons, ved at se på fordelen og ulempen med at skulle rumme eleverne og deres tekster. Der er nogle Fælles Mål, der skal tages hensyn til og leves op til. At coache kontra at vurdere går måske ikke altid så nemt hånd i hånd med hinanden, men man må alligevel bestræbe sig herpå. 

Gode citater:

"Lærerens vejledning skal tage udgangspunkt i elevens proces og i den genre,
 eleven havde valgt at skrive"

s. 185

"At være en god læser og en god skriver hænger sammen, 
idet den gode læser er opmærksom på skriverens måde at bruge sproget på."

s. 186

"At skrive handler om at få den delvis nonverbale,
følte mening til at blive et stykke eksplicit skriftsprog"
s. 193

Kilder:
Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis: "Skrivelyst og læring" s. 183-195
Vibeke Hetmars: "Elevens projekt, lærerens udfordringer"

Her lidt billeder af kunstneren Mathiole til at runde af med, jeg ville egentlig kun sætte det øverste på, men jeg syntes billederne her har et fælles budskab: Lad kreativiteten sejre, omend det er skrivning, tale eller andet. Smukke tankevækkende billeder hvis du spørger mig :)

Skrivelyst i autentiske situationer

"Åh Gud!" tænkte jeg da jeg slog op på dagens lektie, og erfarede at denne bestod af en tekst af Jeppe Bundsgaard. En skribent som jeg sidste år, inden jeg deltog som "lytter" til et af hans foredrag, egentlig godt kunne læse uden problemer. Men siden det foredrag, hvor han snøvlede sig igennem hver en sætning med det samme langsommelige og monotome toneleje, har jeg bare ikke kunne læse hans tekster uden at høre dén monotome stemme i mit hovede. Ret træls skulle jeg hilse at sige.

Men! Ej at dømme manden for hårdt, for han har alligevel fat i nogle fornuftige pointer, ca. 4 sider efter han er færdig med at fortælle hvor svært og hvor lidt skrivelyst, han har haft da han SKULLE skrive netop dette indlæg, som jeg SKAL læse (skal+skal=meget lidt motiverende faktor for både skriveren og læseren...)

Hovedpointen er, at eleverne skal skrive autentiske tekster. Dvs. at de skal lære og skrive meningsfuldt. Dett ekan gøres ud fra de identiteter man som moderne menneske har på sig. Bundsgaard snakker om 5 identiteter, emn nævner i parantes også en 6.

1. Personen

• SMS
• E-mail
• Postkort

2. Arbejderen

• Jobansøgninger
• Elevplaner
• Hjemmesideopdateringer

3. Forbrugeren

• Huskesedler
• Reklamationer
• Spørgeskemaer

4. Borgeren

• Læserbreve
• Debatindlæg
• Selvangivelse

5. Æstetikeren

• Anmeldelser
• Digte
• Novelle

6. (Studerende)

• Notater
• Referat

De fleste kan nok nikke genkendene til at have disse identiteter i sig, og derfor syntes jeg også at det giver mening at skrive tekster ud fra dette. Af bud på hvordan det i praksis kan indgå i skolearbejdet, så kan man lave nogle småprojekter, eller et kæmpestort, som min gamle folkeskole i sin tid gjorde. Der blev nemlig lavet en hel by på skolen, hvor hver elev havde en funktion. Der var købmanden der skrev regninger, avisen der skrev artikler, byrådet der skrev love og vedtægter, kunstnerne der malede og skrev digte osv. 

Det her med at have flere identiteter får man til at associere til en anden bog jeg har fået købt i forbindelse med danskundervisningen, nemlig "Genreskrivning i skolen" af Mette Kirk Mailand. Hele del 2 af hendes bog består af forskellige måder at skrive forskellige tekster på:

• Berettende
• Informerende
• Instruerende
• Argumenterende
• Regulerende
• Referat og resumé
• Fortællende
• Lyriske
• Dramatiske

Altså er udvalget på sin vis noget bredere end Bundsgaards. Instruerende, regulerende og dramatiske ser jeg ikke umiddelbart i hans identiteter - men måske jeg kigger med snævert syn? I hvert fald, så har Mailand vældig simpelt formået at instruere i, hvordan man skriver i de forskellige genrer. Jeg har selv brugt bogen en del, især punktet med argumenterende tekster. 

Lige på falderebet, så vil jeg nævne at en autentisk tekst også kan være "simuleret autentisk", som Bundsgaard formulerer det. Dvs. at det fiktive univers kan være autentisk, hvis eleven er med på det. Jeg ved ærlig talt ikke hvordan ellers jeg kan forklarer det, og jeg har ikke 100% forstået hvad det er der menes med det, andet end at så længe det fiktive er meningsfuldt for eleven, så er det autentisk. 

Og så lige guldcitaterne fra dagens tekst - der er faktisk 2!:

"Skrivning foregår i en kontekst, og konteksten er altafgørende for, 

hvad der tæller som vellykket skrivning."

s. 73

"Hvidt papir har nemlig den egenskab, at det kan blænde helt vildt!"

s. 74

Kilder:

Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis: "Skrivelyst og læring" s. s. 65-76

Flowskrivning

Nu er det tid til et indlæg om flowskrivning, som jeg netop har læst om i "Skrivelyst og Læring". Jeg faldt undervejs over nogle rigtige gode pointer, jeg kort vil ridse op her. 

For det første skriver Bo Skjoldborg om Flow, som er et begreb jeg blev gjort yderst bekendt med sidste år i dansk- og psykologiundervisningen. Her en illustration af det at være i "Flow":

Altså - Hvis en elev keder sig eller forstår for lidt af undervisningen, så er denne elev uden for flow. Hvis eleven derimod føler sig tryg i læringssituationen og bliver fagligt udfordret indenfor en grænse hvor læringen stadig mestres, så er eleven "i Flow", hvilket nok må være best case scenario i et klasselokale. Teorien er udarabejdet af den ungarnske professor Mihaly Csikszentmihalyi. 

For at vende tilbage til det læste, så kan flow jf. Skjoldborg bruges i forbindelse med skrivning, til at komme i "Skriveflow". Han nævner bl.a. Nonstop skrivning, hvor man skriver i et bestemt afgrænset tidsrum, uden at stoppe. Og hvorfor er det så godt, her er nogle punkter:

• Man skriver for at finde frem til noget af det, man har på hjertet
• Man får en fornemmelse af frihed og lettelse
• Man pirrer nysgerrigheden i forhold til at opdage endnu mere
• Processen kan blive en form for koncentreret, meditativt rum

Det er vigtig som lærer i en nonstop skriveproces ikke at rette dårlige formuleringer eller stavefejl, da det er indholdet der er i fokus, og ej at forglemme skrivelysten. En rigtig fremragende måde at kvæle denne lyst på, er ved at sable elevens tekst ned med røde streger og vejledning. 

I stedet for dette skal man være positiv og anerkendende, hvilket kan lyde super pædagogisk (hvilket det i bund og grund også er) - men det giver alligevel ret god mening. Hvor meget har man selv lyst til at skrive et julekort til Tante Erna, hvis hun sender det retur med røde streger hist og her? Derudover så bidrager den positive og anerkendende tilgang også til et trygt læringsmiljø, og vil man fremme elevernes læring, så gør man det  altså bedst i trygge rammer. 

Den sidste ting jeg vil nævne i forbindelse med dette kapitel er, at Skjoldborg har 5 regler for energi- og flowfremmende skrivesamtaler, som minder en del om "Coaching" konceptet, jeg har blogget om her. De er:

• Hold fast i hovedsagen - skriverens budskab og hensigt
• Stil mange åbne spørgsmål - hv-spørgsmål
• Bed om lov, før du kommer med forslag - modvirker trangen til at ville løse problemerne hurtigt
• Negativ kritik er forbudt
• Udtryk hele tiden dine tanker som jeg-budskaber

Jeg siger ikke at jeg er helt enig i overstående, jeg er med på at negativ kritik ikke er sundt, men jeg går stadig ind for konstruktiv kritik. Hvis en elev har skrevet 2 linier på 20 minutter i en nonstop skrivning, så ville jeg være en ringe lærer hvis alt hvad jeg gjorde var at klappe i mine hænder og sagde "Dygtiiiigt, Peter". Det er selvfølgelig ud fra situationen og eleven, men jeg tror at man skal tage de 5 regler som værende vejledende, hvis man vil bruge dem i praksis.

Og så lige et godt citat at runde af med:

"Utålmodighed resulterer ikke alene i et dårligere resultat, det fører også let til manglende motivation og blokering, fordi man som skriver eller elev kommer til at associere skriveprocessen med præstationspres, stress, træthed og ubehag. Oplevelsen er selvforstærkende."

s. 61

Og hvorfor er det godt? Jamen det er det fordi, utålmodigheden netop dræber skrivelysten. Oftest vil der være en deadline på en opgave for eleverne, men så sørg for at så nok tid af til, så kriterierne for skrivningen kan lykkes. Og husk: Kvalitet frem for kvantitet ;)

Kilder:
Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis: "Skrivelyst og læring" s. 54-64

Berettermodellen som værktøj til skriveudvikling (fiktion)

Jeg var i praktik i januar 2012 i en 5. klasse. Mine medpraktikanter og jeg havde forberedt hvad vi syntes var en fantastisk opgave til klassen: "Skriv jeres eget eventyr med eventyrtræk"... Så det var selvfølgelig hvad klassen gjorde. Vores fokus lå på, om eleverne evnede at få de eventyrtræk og gode beskrivelser de havde lært om i de forgående par uger,  med i deres tekst. 

Nogle elever havde fanget eventyr "konceptet" 100%, mens andre fik blandet science fiction, gys og grus og semikedelige fortællinger ind over. Sandt at sige fik jeg ikke læst alle eventyr grundigt nok set i bakspejlet. Min tilbagemelding til eleverne var okay, men grundlaget for min tilbagemelding manglede noget hold. Der er mange ting at tage fat i når man skal tilbagemelde, men for at holde en rød tråd i opgavebeskrivelsen og tilbagemeldingen - og for ikke at sable eleverne ned - må man holde sig til 2-3 ting, gerne ros-ris.ros, så eleven går fra opgaven med en konstruktiv kritik og hovedet højt.

Vi har nu en måneds tid senere oppe på seminaret læst lidt om læseundervisning og genreskrivning, og jeg er allerede (imponerende nok) blevet klogere siden praktikperioden! :) For det at give eleverne en besked om, at de skal "skrive deres eget eventyr med eventyrtræk" er ikke en klar nok defineret opgave som lærer. Det går an med en sådan beskrivelse når man er praktikant, da man ikke har de samme forudsætninger for at kende klassen, men hvis man vil have noget mere udvikling på klassens skriveegenskaber, så skal der altså noget mere kød på opgavebeskrivelsen.

Marlene Muhlig og Mette Teglers skriver om Berettermodellen som et redskab til skrivning indenfor fiktion i "Skrivelyst og Læring", hvilket jeg finder interessant. 

De foreslår bl.a. at man som lærer bruger berettermodellen som en slags brainstorm, så eleverne inden de går i gang med deres skrivning kan danne sig et overblik over hvilken drejning deres tekst skal tage, og være bevidste om de spændinger der gerne skal opstå for at holde læseren interesseret. 

Berettermodellen illustreret som hval 

- en god måde for de mere visuelle elever at huske modellen på.

Jeg finder personligt modellen overskuelig, og kan sagtens forholde mig til at den kan bruges som et værktøj i elevernes skriveproces, fremfor at man som lærer plaprer løs om anslag, præsentation, uddybning osv. Den bølge der er langs hvalens ryg forklarer ganske fint, overordnet set, hvordan udviklingen i det skrevne kan bygges op så det fanger læseren. Med den i baghovedet hos eleverne, tror jeg på at det vil lette elevernes arbejdsproces med skrivning.

Dette er jo kun en mulighed ud af mange til at tilrettelægge undervisning indenfor fiktionsskrivning på. Havde vi brugt den til eleverne i praktikken som det andet krav til deres opgaveløsning, så ville vi nok være komme et par af de noget misforståede opgaver til livs, inden de overhovedet kom ned på papiret. Samtidig ville skriveprocessen heller ikke forvirre eleverne så meget, når deres tanker skal omsættes til ord, der yderligere skal omsættes til skrift. 

Jeg har tænkt mig at prøve berettermodellen i fiktionsskrivning af i praksis før eller siden. Jeg håber at den til den tid giver pote og lettere elevernes forståelse for at skulle skrive så det bliver interessant, og fastholder læseren til teksten :-)